Bestyrelsens beretning 2014

Endnu en gang velkommen til Magasingårdens ordinære generalforsamling. Og særlig velkommen til de nye andelshavere Flemming, Anne og Morten.

Det har været et forholdsvis roligt år for bestyrelsen, hvilket bestyrelsen betragter som at det går godt for vores forening.
Men kære andelshavere, i bestyrelsen bliver der ikke hvilet på lauerbærerne af den grund. Bestyrelsen forsøger hele tiden at optimere foreningens drift: Sidste år med lamper med sensor og LED pærer for at spare penge på strøm og i sommer gjorde vi et forsøg med at slukke for varmen for at se om der var nogle penge at spare i de varme måneder. Der bliver hele tiden tænkt gode tanker omkring at spare penge for foreningen, så som når nogen har en kontakt som kan svejse vores miljøstation, som var ved at falde fra hinanden. Bestyrelsen er blevet kontaktet en del gange og spugt om hvad der er sket og hvorfor det tager tid, og svaret er ganske enkelt, bestyrelsen sparer foreningen penge. Og som i vil se ved gennemgangen af regnskabet, går det meget godt for foreningen, når vi selv skal sige det.  

I løbet af året har der traditionen tro været afholdt 3 havedage samt vores årlige sommer fest.
Desværre måtte bestyrelsen grundet manglende tilmeldinger aflyse julelysene i gården samt den tilhørende planlagte julehygge på loftet. (én tilmeldt ud over personer tilknyttet bestyrelsen)
Efterfølgende har bestyrelsen fået en del tilkendegivelser om at det var trist at der ingen julelys var i gården i år. Bestyrelsen håber derfor at andelshaverne vil overveje at deltage, hvis et sådant arrangement skulle blive aktuelt igen til næste jul.
Samtidig gør bestyrelsen endnu en gang opmærksom på at vi ikke længere har et aktivitetsudvalg, så vi opfordrer andelshavere som kunne have interesse i at være med til at arrangere og have indflydelse på hvilke aktiviteter og arrangementer som skal foregå i foreningen bedes i kontakte bestyrelsen. Ikke mindst da der jo i år skal arrangeres en 10 års jubilæumsfest.


Der er i løbet af året solgt 4 lejligheder. (Den fjerde bliver overtaget 1. juli) Det er endnu mere glædeligt at lejlighederne nu igen bliver solgt til andelskronen, at lejlighederne bliver solgt inden for kort tid og at der er mange potentielle købere.
Samtidig vil bestyrelsen endnu engang opfordre til at alle andelshavere orienterer sig i vedtægterne, dette gælder i særdelsehed omkring salg eller lignende, hvor der er nogle særlige forhold som gør sig gældende. Dette for at undgå unødvendige uoverensstemmelser med bestyrelsen, irritation og ærgelser, såfremt noget ikke kan lade sig gøre fordi man ikke havde gjort sig selv den tjeneste at gøre sig bekendt med vedtægterne.

Bestyrelsen vil gerne takke for et fantastisk samarbejde med vores Administrator og i særdelsehed med Birgitte, som er bestyrrelsens faste sparringspartner og som efter bestyrelsesmøderne bliver bombarderet med diverse spørgsmål.

Slutteligt vil jeg som formand for bestyrelsen gerne takke den siddende bestyrelse for deres store arbejde og engement i vores forening, foreningen er i gode hænder.

(aflagt af formand Michael Paulick 9.4.2014)