Referat ekstraordinær generalforsamling Magasingården A/B 12.01.2015

 

Lokalitet: Mellemgangen, 2. sal.

 

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Drøftelse af bestyrelsens forslag til låneomlægning

3. Evt.

 

Ad. 1:

Formand Leif Andresen foreslog Kasper Andersen som dirigent. Kasper blev valgt med akklamation.

 

Ad. 2:

Formanden indledte med at henvise til at bestyrelsen på den ordinære generalforsamling april 2014 fik denne bemyndigelse:

Hjemmel til nye lån: Bestyrelsen gives fuldmagt til at omlægge lån i foreningen, hvis det er økonomisk fordelagtigt for medlemmerne og ikke øger huslejen med mere end 5%. Refinansiering skal ske pr. 1.4.2015.

Bestyrelsen har fundet det rimeligt at drøfte mulighederne åbent og derfor indkaldt til ekstraordinær generalforsamling. Af formelle årsager sker dette alene som en drøftelse og ikke med fremlæggelse af et formelt forslag til afstemning bl.a. fordi der undgås problemer hvis der ikke er tilstrækkeligt med medlemmer tilstede.

 

Herefter gav formanden ordet til Kjeld Ibarra-Hansen og Jens Hasemann, som fremlagde lånetilbud fra henholdsvis Nordea og BRF Kredit.

 

Efter en drøftelse af de forskellige muligheder, viste der sig almindelig tilslutning på generalforsamlingen til at vælge et 30 årigt 2% lån som erstatning for de to lån, som udløber 1.4.2015.

 

Ad. 3:

Dirigenten takkede for god ro og orden.

 

[Underskrevet af dirigent og bestyrelsen]