Modtagne forslag til generalforsamling i

A/B Magasingården tirsdag 25.4.2023 kl. 19.30

(udover bestyrelsens forslag)

 

 

5.   Etablering af en fast belægning i form af fliser, asfalt eller beton, i ca. 50 cm. bredde, langs alle sider rundt om sandkassen

Begrundelse

Forslaget stilles for at forhindre områdets katte i at bruge området omkring sandkassen som katte-toilet, hvilket ellers desværre har været udbredt praksis i 2022. Det udsivende sand fra sandkassen blander sig med tiden med jorden / græsset i umiddelbar tilstødning til sandkassen, og skaber herved en blanding af jord og sand som tilsyneladende er et mekka for trængende katte. Ved at etablere fast belægning rundt om sandkassen minimeres formentlig denne opblanding af sand / jord, således at området bliver mindre attraktivt for kattene, men igen attraktivt for gårdens børn. 

(foreslået af Mette Birkebæk og Robert Strauss)

 

6.   Indkøb af nye legeredskaber til gården, og bortskaffelse af de gamle

Begrundelse

Mange af gårdens børn benytter hyppigt sandkassen (når den ikke er kattetoilet), legehuset, og de henstillede køretøjer. Desværre er især mange af køretøjerne i miserabel tilstand, ligesom møblementet i legehuset er ved at falde fra hinanden. En opgradering med et par nye køretøjer og et nyt møblement kan formentlig udføres for mellem 2500-3500 kr., og vil komme mange af gårdens yngre brugere til glæde, og en oprydning på bilkirkegården vil samtidigt forskønne området til glæde for de ældre. Såfremt forslaget vedtages, vil forslagsstiller gerne stå for det praktiske omkring indkøb af nye ting, og bortskaffelse af de gamle kan være et punkt på en havedag.

(foreslået af Mette Birkebæk og Robert Strauss)

 

7. Parkeringsmulighed for alle børnekøretøjer

Begrundelse

Jeg har også et forslag om at lave en kant af fliser eller hvilket materiale, der passer rundt om legehuset, så der er parkeringsmulighed for alle børnekøretøjer...

(foreslået af Anne M. V. Markussen)


--------

Lagt på hjemmesiden 5.4.2023